Om CapsoCam Plus
CapsoCam Plus er en kapselendoskopi med 360° panoramaudsyn af tyndtarmens slimhinde.
CapsoCam Plus er en kapselendoskopi (også kaldet kapselskopi) — en lille kamera-kapsel du blot sluger, designet til at visualisere tyndtarmens slimhinde indefra. Det er en moderne kikkertundersøgelse af tyndtarmen: ingen narkose, ingen ledninger, ingen kamera ned i halsen. Kapslen har fire laterale kameraer og et sammenhængende 360°-panoramaudsyn af slimhinden. Undersøgelsen kan være ufuldstændig, og ikke alle områder eller forandringer ses nødvendigvis.
Traditionel fiberendoskopi (gastroskopi og koloskopi) når typisk ikke tyndtarmen. CapsoCam Plus har fire sidevendte kameraer med et panoramisk synsfelt af tarmens slimhinde. Kapselendoskopi og fiberendoskopi er komplementære metoder og kan være relevante ved uafklaret tarmblødning, Crohns sygdom, angiodysplasi og jernmangelanæmi — altid efter en individuel vurdering af indikation og risiko for, at kapslen sætter sig fast (retention).
Ingen optager. Ingen bælter.
Al data lagres på selve kamera-kapslen. Det betyder større komfort for patienten — du kan gå på arbejde og leve normalt mens tarmundersøgelsen kører — og at undersøgelsen er sikker hos patienter med pacemakere eller andre elektroniske implantater. Der er ingen risiko for datatab pga. radiointerferens eller højt BMI.
Bekræftet udskillelse
Patienten opsamler selv kapslen, der returneres til klinikken til aflæsning. Det giver fuld sikkerhed for, at kapslen har forladt kroppen, og batterikomponenter ender ikke i kloaksystemet. Se den detaljerede <a href="/preparation">forberedelse</a> eller spring direkte til <a href="/prices">priser og booking</a>.
Ofte stillede spørgsmål om kapselendoskopi
Korte svar på det folk oftest googler. Læs mere på siden for patienter eller siden for henvisende læger.
- Hvad er kapselendoskopi (kapselskopi)?
- Kapselendoskopi — også kaldet kapselskopi — er en moderne kikkertundersøgelse af tyndtarmen, hvor du sluger en lille kamera-kapsel på ca. 11 × 31 mm. Kapslen filmer indefra mens den passerer naturligt gennem mave-tarm-kanalen, og billederne aflæses bagefter af en speciallæge.
- Hvad er endoskopi?
- Endoskopi er en samlebetegnelse for undersøgelser, hvor man med et endoskopi-kamera ser indvendigt i kroppen. Ved klassisk fiberendoskopi føres en tynd, bøjelig slange (et fiberendoskop) ind gennem en kropsåbning — fx kamera ned i halsen ved gastroskopi eller op gennem endetarmen ved koloskopi. Ved kapselendoskopi er kameraet i stedet placeret i en pille du sluger.
- Hvad er forskellen på kapselendoskopi og almindelig kikkertundersøgelse (fiberendoskopi)?
- En almindelig kikkertundersøgelse (gastroskopi/koloskopi) bruger et fiberendoskop og kræver ofte beroligende medicin eller bedøvelse — og når typisk ikke tyndtarmen. Kapselendoskopi med CapsoCam Plus foregår uden sedation (oplevelsen og eventuelt ubehag varierer), kræver ingen narkose, og kapslen er designet til at visualisere tyndtarmens slimhinde i et panoramisk 360°-synsfelt. Undersøgelsen kan være ufuldstændig. Se indikationer for hvornår hver metode bruges.
- Hvornår bruges kapselendoskopi?
- Typiske indikationer er mistænkt tyndtarmsblødning (tidligere kaldt OGIB), jernmangelanæmi uden påvist kilde, angiodysplasi, mistanke om eller opfølgning af Crohns sygdom i tyndtarmen, samt polypose-overvågning. Læs den fulde liste på siden for henvisende læger.
- Er en kamera-kapsel sikker?
- Ja. CapsoCam Plus er CE-godkendt og bruges fra 2-års-alderen. Al data ligger på selve kapslen, så der er ingen radiosignaler — undersøgelsen er sikker hos patienter med pacemaker eller andre implantater. Kapslen passerer naturligt og opsamles, så udskillelsen kan bekræftes.
- Hvor lang tid tager en tarmundersøgelse med kapsel?
- Selve optagelsen varer op til 20 timer, og de fleste mærker ikke kapslen undervejs, men oplevelsen varierer. Du følger en simpel forberedelse dagen før, sluger kapslen og lever normalt imens. Kapslen udskilles typisk inden for 3–30 timer.
- Hvad koster kapselendoskopi?
- Se aktuelle priser for konsultation og undersøgelse på vores prisside. Vi tilbyder også fjernundersøgelse hvor kapslen sendes med posten i hele Danmark, Norden og EU.
- Hvordan bestiller jeg en kapselendoskopi?
- Du kan booke en videokonsultation eller bestille direkte via kontakt-siden. Henvisende læger kan finde henvisningsvej og praktiske oplysninger på /physicians.