Mistænkt tyndtarmsblødning (tidligere kaldt OGIB)

Hvad er uafklaret tarmblødning?

Mistænkt tyndtarmsblødning (tidligere kaldt OGIB) defineres som blødning i mave-tarm-kanalen, hvor kilden ikke findes ved en initial øvre endoskopi (gastroskopi) og nedre endoskopi (koloskopi). Det kan være synlig blødning (overt OGIB) med fx melæna, eller skjult blødning (occult OGIB) der kun viser sig som anæmi og positiv afføringstest for blod. I studiepopulationer henvist på netop denne indikation findes kilden hyppigt i tyndtarmen — uden for rækkevidde af klassisk endoskopi. Hvor ofte det gælder, afhænger af patientgruppen og af, hvor grundig den forudgående udredning har været.

Hvorfor kapselendoskopi?

Tyndtarmen er ca. 5-7 meter lang og snor sig sådan, at den hverken kan nås fra mund eller endetarm med konventionelt fiberendoskop. Kapselendoskopi er en ikke-invasiv metode, der kan visualisere store dele af tyndtarmens slimhinde, men undersøgelsen kan være inkomplet, og ikke alle områder eller læsioner ses nødvendigvis. ESGE og europæiske guidelines anbefaler kapselendoskopi som førstelinje-undersøgelse ved OGIB, ideelt set inden for 14 dage efter en blødningsepisode. Kapselendoskopi kan hverken tage biopsier eller behandle, og fund skal altid tolkes sammen med symptomer og øvrige undersøgelser. Der er desuden en lille, men klinisk vigtig risiko for, at kapslen sætter sig fast (retention).

Hvad finder vi typisk?

• Angiodysplasier (vaskulære misdannelser) — den hyppigste årsag hos voksne
• Aktive ulcerationer eller erosioner
• Tyndtarms-tumorer (sjældnere, men vigtige at finde)
• Crohn-relaterede læsioner
• Dieulafoy-læsioner

Hvornår skal jeg henvises?

Hvis du eller din læge har gennemført gastroskopi og koloskopi uden at finde blødningskilden, og der fortsat er tegn på blødning (synligt blod, faldende hæmoglobin, jernkrævende anæmi), kan kapselendoskopi være relevant som opfølgende undersøgelse. Vi modtager både patientbookinger og lægehenvisninger.